børn

SKAL I IKKE SNART HAVE NOGEN BØRN

Kirsten Marie Juel Jensen

En følelsesmæssig rutsjebanetur og en krop, der kæmper for at følge med til det hele. Sådan beskriver Kirsten Marie Juel Jensen det at prøve at få børn og være i et langt fertilitetsbehandlingsforløb. Da hun selv stod midt i inseminationer og IVF-forsøg, savnede hun at høre om andres erfaringer. Derfor har hun nu kastet sig ud i at fortælle sin personlige historie – i samarbejde med sin kæreste Thor Seierø Mouritsen – så du i denne bog får både kvindens og mandens perspektiv på hormonsprøjterne, sædprøverne, ægudtagningerne, uvisheden, de grimme følelser, de glade følelser og behovet for en plan B.

Desuden giver to rådgivere fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB) deres bud på, hvilke tanker der er vigtige at gøre sig før og under et fertilitetsbehandlings-forløb og kommer også ind på de særlige overvejelser, der kan gøre sig gældende, hvis man er solomor eller et lesbisk par i behandling.

Anmeldelser

Skal I ikke snart have nogen børn

Velskrevet personlig beretning såvel som en praktisk orienteret guide, der klæder dig godt på, hvis du/I overvejer at påbegynde fertilitetsbehandling eller allerede er i gang. Sproget er flydende, tonen uhøjtidelig, og som læser er det nemt at sætte sig ind i de oplevelser, forfatteren her deler. Bogen er desuden godt disponeret, overskuelig og visuelt indbydende.


Fra lektørudtalelsen ved Signe Rugtved Andersen



Thors bidrag til historien er med til at underbygge Kirsten Maries fortælling på fineste vis, hvad enten historien centrerer sig omkring fertilitetsbehandling eller de begyndende tanker om at indstille behandlingen og arbejde hen imod en fælles plan B.


4 ud af 5 stjerner i LFUB’s magasin KIMEN

Bogen kan købes hos Mikrofest eller i din boghandel