Forlaget Sort Kat hviler på et solidt fundament af bogfolk, som elsker skæv, skør, finurlig og provokerende litteratur. Vi udgiver bøger, der rykker i følelser og holdninger, maner til eftertænksomhed og vækker latter. Det tandløse og det tuttenuttede er ikke noget for os. Forvent oversete og glemte perler, men også helt nye titler inden for både voksen- og børnelitteratur.
Indeholder nogle ret vittige dialoger og kafkaske situationer, som resulterer i, at man som læser er godt underholdt og ofte kommer til at grine højt. Persongalleriet og tidsbilledet af det uregerlige Kreuzberg er godt tegnet, og man forstår godt, at bogen blev en international succes.
Fra lektørudtalelen ved Steffen Gordon Nielsen
Bogens omslag er virkelig lækkert udført; et slidt dueblå kort over Berlin, hvor kun gaderne fra bogen er påskrevet. Jeg sidder med en herlig kafkask fornemmelse efter at have læst ’Berlin Blues’ og overvejer, om jeg ikke lige har passeret en væsentlig og lidt overset del af Berlin.
Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden
En ophøjet nydelse at læse en bog, der har været ganske længe undervejs til dansk, men som så til gengæld er oversat med så kyndig en hånd, at man lader sig forføre ud i sublim nydelse og tager alle sætninger og vendinger ind igen og igen. Fremragende oversat.
Bogsyn.dk
Romanen gengiver med en unik sans for detaljer et miljø, der blomstrer på sin egen halvvisne, kaktusagtige måde i senfirsernes koldkrigs-, arbejdsløsheds- og depressionsramte Berlin – selvom den største enkelte begivenhed i deres tid (murens fald) ulmede lige uden for hoveddøren.
Inger Tejlgaard Olesen Ravn, POV International
Kontakt Forlaget Sort Kat: info@forlagetsortkat.dk
Bildsøvej 9 B, 4200 Slagelse
Tlf. +45 21 81 22 93
Forlaget Sort Kat